Smørkager eller futsko, verdens bedste morgenkage

Smørkager eller futsko, landingsbane eller bare små brunsvigere, kært barn har mange navne.

Jeg er vokset op i Terndrup i Nordjylland og arbejdet som bagerjomfru hos en bager i Støvring, hvor jeg har sendt flere hundrede (hvis ikke tusinde) af skønne smørkager eller futsko med kunderne hjem.  Begge steder blev disse skønne morgenkager kaldt smørkager. Et KÆMPE hit og et must når der skal serveres kage efter rundstykkerne lørdag og søndag morgen – eller en hvilken som helst dag, for smørkager eller futsko kan naturligvis spises alle ugens dage – morgen, middag og aften 🙂

Kender du denne kage – og hvad kalder du den?

Den traditionelle brunsviger har jeg tidligere lavet, blot med brun farin og smør. Her har jeg dog tilsat en rørt kagecreme til sukkermassen – og HOLD DA HELT FAST, det gør den bare SÅ meget mere lækker 🙂

Du kan roligt lave dobbelt portion. De kan fint fryses og tages op – og så er de stadig lige skønne. Måske lige et minut eller to i mikroovnen, så har du nemt lækre morgenkager til servering.

Vær opmærksom på at vælge en bradepande med høje kanter, da sukkermassen bruser op under bagningen. Sukkermassen skulle jo gerne blive på kagen og ikke ende i bunden – det vil være TRÆLS (sådan siger vi jo i Nordjylland)

Sådan laver jeg smørkager eller futsko

Har du været forbi min web-shop med bageudstyr? Der er ALTID masser af super gode tilbud og lynhurtig levering og naturligvis billig fragt – Tag et kik her: http://nyborgs-room.com/product-category/tilbud/

Bradepandesæt

Bradepande med lågIsvaffel holdertyllesaetstartsaet-til-cookiesbageform-med-hjerte-indeni-1

Smørkager eller futsko

  • Forberedelse:
  • Bagetid:
  • Total tid:
  • Portioner: 10
  • Sværhedsgrad: medium
  • Type: Kage

Ingredienser:

  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1½ spsk sukker
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 350 g mel
  • ½ tsk salt
  • 75 g smør
  • …..
  • 200 g brun farin
  • 125 g smør
  • 2½ dl mælk
  • ½ brev kagecreme

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæren ud i den lunede mælk
  2. Tilsæt sukker og vaniljesukker
  3. Mel blandes med salt og røres i lidt ad gangen.
  4. Rør det bløde smør i.
  5. Dejen æltes i ca. 10 min – meget gerne på en røremaskine
  6. Lad dejen hæve i ca. 20 min.
  7. Beklæd en bradepande (30 x 25 cm) med bagepapir – En fordel at det er en bradepande med høje sider, da fyldet bruser op under bagningen.
  8. Ælt din del let og rul den ud, så den passer i bunden på din bradepande.
  9. Tryk 10 aflange fordybninger i din dej (se billede)
  10. Smelt smørret til fyldet og rør det brune farin i
  11. Pisk mælk og kagecremepulveret og bland det i din farinmassen
  12. Fordel sukkermassen over din bund
  13. Lad dine smørkager eller futsko hæve yderlige 30 min
  14. Bages ved 220 grader C (alm. ovnvarme) i ca. 15 min.
  15. Skær dine smørkager eller futsko ud, når kagen er kølet let af

Udgivet den af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *