Marengs juletræer

Fine marengs juletræer – som et jule-smukt alternativ til de traditionelle marengs kys.

Jeg har her indfarvet min marengs med Wiltons pastafarve – Jule grøn.

Gode produkter når du laver marengs juletræer

Pastafarve er perfekt at indfarve din marengs juletræer med – Pastafarve er meget drøjt i brug og du skal kun bruge ganske lidt.

Tag lidt af farven på en tandstik og rør det i din marengs – Hvis du ønsker mere farve tager du en ny tandstik og tilsætter lidt mere – Det er få dråber der skal til.

Pastafarver findes i et hav af smukke farver – Du finder et stort udvalg i min web-shop med køkken- og bageudstyr lige her: http://nyborgs-room.com – Jeg har her brugt den farve der hedder julegrøn.

Når du har indfarvet din marengs i lige den farve du ønsker kommes “dejen” i en sprøjtepose med en tyl – Tyllen jeg har brugt her er Wiltons nummer 199.

Marengs juletræer

  • Forberedelse:
  • Bagetid:
  • Total tid:
  • Portioner: 50
  • Sværhedsgrad: let
  • Type: Kage

Ingredienser:

  • 6 æggehvider
  • 400 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Julegrøn pastafarve
  • evt. sukkerpynt

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æggehviderne stive
  2. Bland sukker og vaniljesukker og tilsæt lidt efter lidt – imens du pisker
  3. Pisk i 10-15 min
  4. Tilsæt pastafarven (det er vigtigt at pastafarven piskes godt ind i massen ellers skiller kagerne under bagningen)
  5. Hæld massen i en sprøjtepose med tyl nummer 199 og lav fine juletræer på en bageplade beklædt med bagepapir
  6. Drys evt. med lidt smukt sukker pynt
  7. Bages ved 100 grader C (varmluft) i ca. 60 min – Lad dem gerne stå i ovnen indtil ovnen er kold eller til næste dag.

Udgivet den af

Få direkte besked om super tilbud på bageudstyr fra Nyborgs-room.com

Når jeg nedsætter prisen på bageudstyr i min webshop, så sender jeg en email, så du kan nå at få fingrene i de gode tilbud. Hilsen Pia 🙂
* Skal udfyldes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *