Hjemmelavet muslibar med kondenseret mælk

Hjemmelavet muslibar – er et kæmpe hit hos mine drenge. “Mor, de smager meget bedre end dem man kan købe” – var første kommentar, da smagsprøverne blev frigivet.

Jeg har her lavet muslibar på kondenseret mælk – tilsat nødder, gryn og masser af lækre velsmagende kerner – Det er super nemt.

Den kondenserede mælk blandes blot med de øvrige ingredienser og “dejen” til  muslibar kommes i en fom, beklædt med bagepapir i bunden (ca. 24 x 24 cm) – Trykkes og ned og glattes med en våd spartel. Her efter bages ved 125 grader C i ca. 60 min.

Efter endt bagetid sættes de på køl. Når de er helt kolde skærers de ud i passende stykker med en brødkniv – pas på at du ikke maser, men skærer – det sikrer at du får helt skarpe kanter.

ALTID BILLIG FRAGT – OG MASSER AF TILBUD PÅ BAGEUDSTYR I MIN WEBSHOP – KLIK HER FOR AT SE ALLE TILBUD

Populært bageudstyr i min web-shop

 

muslibar

  • Forberedelse:
  • Bagetid:
  • Total tid:
  • Portioner: 20
  • Sværhedsgrad: let
  • Type: kage

Ingredienser:

  • 50 g mandler, groft hakket
  • 50 g hasselnødder, groft hakket
  • 50 g kokosmel
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g hørfrø
  • 75 g mørk chokolade, groft hakket
  • 150 g rugflager (grove havregryn kan bruges)
  • 1 ds. kondenseret mælk (397 g) – lige fra dåsen, skal ikke koges.

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål
  2. Tilsæt den kondenserede mælk og rør godt sammen
  3. Beklæd en firkantet springform med bagepapir i bunden
  4. Smør siderne let
  5. Pres din dej til muslibar ned i formen og glat med en våd spartel
  6. Bages ved 125 grader C i ca. 60 min
  7. Køles af og sættes på køl
  8. Skæres ud i passende stykker med en brødkniv, når den er køleskabskold

Udgivet den af

Få direkte besked om super tilbud på bageudstyr fra Nyborgs-room.com

Når jeg nedsætter prisen på bageudstyr i min webshop, så sender jeg en email, så du kan nå at få fingrene i de gode tilbud. Hilsen Pia 🙂
* Skal udfyldes

Kommentarer: 26

  1. Judy Hansen 24. august 2014 at 20:12 Reply

    Tak for opskriften :-)kondenserede mælk hvad er det ? Nok mig der dum

  2. Anja Wittendorff 24. august 2014 at 20:26 Reply

    Kondenseret mælk kan købes bla i Kvickly. Det er mælk kogt med sukker og er sådan en tyk masse. Smager super. Man kan også lægge den lukkede dåse i en gryde med vand (så det dækker) og så simre koge den i ca 6 timer. Den skal altid være dækket af vand. Når dåsen er kølet af, kan du smøre det på brød. Man kan finde mange opskrifter med kondenseret mælk.

  3. Veronika Nørregren 24. august 2014 at 20:40 Reply

    Er der ikke regnet på kalorie indholdet pr. bar

  4. Rikke Høholt Jakobsen 24. august 2014 at 23:22 Reply

    Har en lignende opskrift på muslibar også med kondenseret mælk hvor der skal tranebær i istedet for chokolade og der skal også usaltede peanuts og græskar kerner i. De smager fantastisk, så har delt opskriften ud til rigtig mange.☺

  5. Agnete Garner 25. august 2014 at 10:41 Reply

    Føtex og ema 1000 har også kondensmælk

  6. Agnete Garner 25. august 2014 at 10:42 Reply

    Hov Rema 1000

  7. Freddy Rosborg Kjeldsen 26. august 2014 at 14:34 Reply

    Har du denne opskrift så ville jeg gerne have den

  8. Freddy Rosborg Kjeldsen 26. august 2014 at 14:34 Reply

    Har du denne opskrift så ville jeg gerne have den

  9. Hjørdis Skovslund 26. august 2014 at 20:12 Reply

    Kan man tage den kondenseret mælk og bruge lige fra dåsen og bruge til de müslibar eller skal man altid først koge det i 6 timer? Jeg har aldrig prøvet at bruge sådan noget før

  10. Rikke Høholt Jakobsen 27. august 2014 at 04:58 Reply

    I min opskrift skal du hælde det kondenseret mælk i en gryde, og lige lune det, så bliver det lidt tyndere. Derefter skal du blande det med de andre ting, så er det nemt at røre sammen. ☺

  11. Opskrift-kage.dk 1. september 2014 at 20:04 Reply

    Hej Hjørdis – I denne opskrift luner jeg ikke den kondenserede mælk, men bruger den som den er.
    Hilsen Pia 🙂

  12. Opskrift-kage.dk 1. september 2014 at 20:06 Reply

    Hej Veronika – Jeg har ikke udregnet kalorie indholdet, men disse muslibarer er ikke kaloriefattige 🙂
    Hilsen Pia 🙂

  13. Hjørdis Skovslund 1. september 2014 at 20:22 Reply

    Tusind tak for du gav dig tid til at svare mig har købt kondenseret mælk idag så nu må det prøves.

  14. Dorthe Dick 6. oktober 2014 at 14:28 Reply

    Spændende opskrift
    Skal lige prøve, hvor stor en form bruger du?

  15. Shamsa Huseen 24. oktober 2014 at 13:25 Reply

    Flot og tak

  16. Maria Louise Rosenørn 29. januar 2015 at 11:39 Reply

    de har tit kondenseret mælk i rema i rema 1000 til 12 kr ellers koster det jo 20 kr og med mit forbrug af muslibar til mine unger så bruger jeg mange af dem bare lige et tip til jer kondenseret mælk er også godt til kiksekage guf den er god

  17. Susanne Og Stig Danielsen 25. marts 2015 at 19:32 Reply

    Tænker manden kan bruge dem til hans cykeltræningsturer….må så prøve at udregne kcal, energi, fiber m.m.

  18. Nadia Lund Pedersen 26. marts 2015 at 07:00 Reply

    Bruger du varmluft eller alm?
    Mvh. Nadia

  19. Ulla Knoop 27. marts 2015 at 07:02 Reply

    Hvor stor en form bruger du til denne portion

  20. Ulla Knoop 27. marts 2015 at 07:45 Reply

    Hvor lang tid kan de holde sig i køleskabet ?

  21. Maria Louise Rosenørn 27. marts 2015 at 08:34 Reply

    de kan holde sig i lang tid i køleskabet ellers plejer at fryse dem to og to så passer det til de to der skal have dem med i madpakken så tager jeg dem op om morgenen så er de tøet op når de skal have dem omkring kl 9,30 der er mange gode myslibar også dem fra mette Blomsterberg dem er hammer gode

  22. Karen Simonsen 11. juni 2015 at 11:52 Reply

    Kan man ikke bruge færdigblandet musli til det med

  23. Janni Sørensen 8. august 2015 at 09:27 Reply

    jo det kan man god karen simonsen
    det har jeg gøre og det blive også god.

  24. Pernille Milling Petersen 10. august 2015 at 10:10 Reply

    Super lækre – jeg har prøvet med Levevis hindbær musli

  25. Maria Loberg-Shin 19. januar 2016 at 13:17 Reply

    Er ret spændt. Har netop smidt en portion müslibarer i ovnen. Venter spændt.

  26. Marianne Thrane Jørgensen 25. februar 2016 at 10:44 Reply

    Den er bare SÅ GOD har fået flere til og lave den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *