Cremelinser

Lækre cremelinser har længe stået på min bage-to-do-liste. Mine forventninger var store inden jeg gik igang og heldigvis blev jeg ikke skuffet. De smager guddommeligt 🙂

Sådan laver jeg cremelinser

Jeg lavede både vaniljecremen og mørdejen dagen inden jeg bagte cremeliserne. Faktisk så lavede jeg en dobbeltportion mørdej, da den kan holde sig i køleskabet i flere dage og faktisk også fryses, og mørdejen kan bruges til så mange lækre kager – Fx. hindbærsnitter, napoleonskager og medaljer. Faktisk står der også medaljer på min to-do-liste, så de kommer også snart her på siden.

Da jeg tog mørdejen ud af køleskabet lod jeg den lige stå 10 min. inden jeg rullede den ud på et stykke bagepapir. Det syntes jeg er nemmest, da de efterfølgende er meget nemmere at løfte over i formen.

Først blev bundene udstukket med en udstikker på ca. 8 cm.og lagt ned i de spayede linseforme.

Så fyldte jeg lineforme med min vaniljecreme, næsten helt fuld. Låget på kagerne blev udstukket med en udstikker på ca. 7 cm., da der gerne skal være lidt dej der skal skære fra, når du ruller over med din kagerulle, inden de sættes i en 180 grader varm ovn og bages i ca. 20 min.

Her ser du lidt billeder af fremgangsmåden:

Cremelinser_1

1. Fyld vaniljecremen ned i formen, næsten til kanten

Cremelinser

2. Læg låget på formen. Låget skal være lidt større end formen

cremelinser

3. Rul over med kagerullen og tag det overskydene dej af.

 

Linseforme

Klik på billedet og find de små linseforme i min web-shop med bageudstyr

Linseformene jeg har brugt måler ca. 6 cm i diameter og 2 cm i højden

Find de små linseforme i min web-shop med bageudstyr lige her: http://nyborgs-room.com/product-category/bageforme/linseforme/

Cremelinser

  • Forberedelse:
  • Bagetid:
  • Total tid:
  • Portioner: 15
  • Sværhedsgrad: medium
  • Type: Kage

Ingredienser:

  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk maizenamel
  • 2 dl mælk
  • 1 vanlijestang
  • ———————
  • 150 g saltet smør
  • 100 g flormelis
  • 300 g mel
  • 1 æg

Fremgangsmåde:

  1. Først laves vaniljecremen…
  2. Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud
  3. Mos vaniljekornene ned i sukkeret
  4. Rør æggeblommer og sukker sammen i en lille gryde
  5. Tilsæt maizena og mælk og rør sammen
  6. Tilsæt nu også vaniljestangen
  7. Varm op imens du pisker indtil det bliver tyk
  8. Hæld cremen op i en kold lille skål og dæk cremen med film. Lad filmen lægge lige oven på cremen, så du undgår at cremen får skind under afkølningen
  9. Så skal dejen laves…
  10. Smør smuldres i flormelis og mel
  11. Saml dejen med ægget
  12. Ælt dejen ensartet og sæt på kø i ½ time
  13. Rul din dej ud på et stykke bagepapir – ca. 3-4 mm tyk
  14. Udstik nu din dej til bunden – Jeg brugte en udstikker på ca. 8 cm i diameter
  15. Spray dine linseforme – med fx. bagespray fra Wilton
  16. Læg nu din dej ned i linseformene
  17. Kom den nu kolde vaniljecreme ned i formene – formene skal fyldes næsten op
  18. Udstik nu toppen til dine cremelinser – jeg brugte her en udstikker på ca. 7 cm
  19. Læg låg på de små forme og rul din kagerulle hen over og fjern det overskydene dej
  20. Bages ved 180 grader i ca. 20 min.

Udgivet den af

1 kommentar

  1. Käthe Steen Christensen 14. juli 2016 at 14:26 Reply

    De er skønne. Havde dem med til mine kollegaer. Og væk var de. (altså cremelinserne)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *