Bedstes makronmuffins med chokolade

Bedstes makronmuffins smager himmelsk. Jeg tør godt sige at de er hele familiens yndlingskager og de bliver flittigt bagt, selvfølgelig af Bedste, til både fødselsdag, sommerfester, campingturen eller bare når vi skal have en kop god kaffe.

Bedstes makronmuffins er geniale muffins til dig der godt kan lide at have lidt i fryseren til ventede eller måske uventede gæster. Faktisk er bedstes makronmuffins bedst når de har været frosset.

Tag dem op en halv time inden du ønsker at servere dem og server dem gerne med en kold kerne.

Gode produkter når du bager bedstes makronmuffins

Opskriften kræver at du har nogle gode muffinsforme. Du kan vælge lige dem du syntes passer til lejligheden. Sæt gerne dine muffinsforme i papir ned i den stabile muffinsform, som har plads til alle 12 muffins, som opskriften her rækker til.

Der bliver 12 ret store makronmuffins, faktisk kan du sagtens få flere, hvis ikke du ønsker dem så store.

Den stabile muffinsform sikrer, at dine muffins bliver ensartet og ikke vælter i papirformene før og under bagningen.

Se et stort udvalg af muffins forme i min web-shop med bageudstyr på NYBORGS.ROOM.COM

TAK til Bedste for opskriften og de altid lækre makronmuffins 🙂

cupcake-form-12-huller

Klik på billedet og find formen i min web-shop med bageudstyr

muffin-forme-sort-hvid-mønster

Klik på billedet og find et stort udvalg af muffinsform i min web-shop med bageudstyr

Bedstes makronmuffins

  • Forberedelse:
  • Bagetid:
  • Total tid:
  • Portioner: 12
  • Sværhedsgrad: let
  • Type: Kage

Ingredienser:

  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 2½ tsk mandelessens
  • 125 g smør
  • 125 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 125 g makroner
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æg og sukker godt
  2. Tilsæt mandelessens og smeltet smør
  3. Bland mel og bagepulver og vend det i
  4. Knus makronerne groft – der må gerne være lidt store stykker
  5. Hak chokoladen groft og vend det i dejen, sammen med de knuste makroner.
  6. Placer 12 papirforme i din muffinsform og fordel dejen heri.
  7. Bages ved 200 grader i ca. 15-16 min – alm ovn

Udgivet den af

Få direkte besked om super tilbud på bageudstyr fra Nyborgs-room.com

Når jeg nedsætter prisen på bageudstyr i min webshop, så sender jeg en email, så du kan nå at få fingrene i de gode tilbud. Hilsen Pia 🙂
* Skal udfyldes

Kommentarer: 13

  1. Katja Andersen 10. august 2015 at 19:51 Reply

    Hvordan opbevare man dem bedst så de ik bliver bløde ??

  2. Christina Hammou Buhmann 10. august 2015 at 21:00 Reply

    Kan man bruge mandelmel i stedet for essens? Jeg kan ikke lide den uægte smag

  3. Ketty Karstoft 11. august 2015 at 08:44 Reply

    kom dem i fryseren, ellers bliver de hårde.

  4. Jenny Kirkegaard 11. august 2015 at 09:02 Reply

    Mandelessens er væske og mandelmel er tørstof. Mandelmel giver ikke den smag som essensen gør. Så jeg vil sige nej til at du kan erstatte essensen med findelte mandler.

  5. Karen Stenholt 11. august 2015 at 09:48 Reply

    Har godt nok ikke prøvet at lave denne opskrift med chokolade i, men ellers putter jeg kagerne i en kagedåse, hvor de holder sig som nybagte i længere tid 🙂

  6. Hanne Susanne Petersen 13. september 2015 at 08:56 Reply

    Hvorfor kommer du bagepulve i. Det gør jeg aldrig.

  7. Anita Jepsen 10. oktober 2015 at 21:00 Reply

    De skal være lidt bløde det er det der gør dem godt

  8. Pia Thejl Ladefoged 13. november 2015 at 08:43 Reply

    Jeg putter mandel mel i istedet for essens. Så to spsk mandel mel og 2 spsk alm mel fra. Så går det op. Putter også chokolade stk i. De er himmelsk lækre.

  9. Lise Abrahamsen 21. januar 2016 at 13:55 Reply

    Mine er klappet total sammen og buler nedad :-S
    Nogen der ved hvorfor de gør det/hvordan man kan undgå det?
    Bagte dem i 20 min ved 180 grader i en varmluftsovn i stedet for alm. ovn, men det bør vel ikke have nogen betydning?

  10. Lise Abrahamsen 21. januar 2016 at 13:57 Reply

    Mine er klappet sammen og buler nedad :-S
    Nogen der ved hvorfor de gør det det/hvordan man kan undgå det?
    Bagte dem i 20 min. ved 180 grader i varmluftsovn i stedet for alm. ovn, men det bør vel ikke have nogen betydning?

  11. Delany Julia Karunaharan Pradaph 29. april 2016 at 14:44 Reply

    Det er fordi, der er kommet for meget bagepulver i. 2 tsk er måske lige i overkanten til 125 g mel. Prøv med 1 tsk. 🙂

  12. Jonna Knudsen 17. juli 2016 at 17:44 Reply

    Jag baket dem i fredag och de var gode när min make äter 2 så ar de goda till kaffe.

  13. Jonna Knudsen 17. juli 2016 at 17:47 Reply

    Sandviken sverige 2016-07-17
    Jag gick efter opskriften,men bakning fick ca 10 minuter längra och de var blöde som de skulle.så det blir nu flera gånge,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *